

JP/Politikens Forlagshus A/S stod overfor at skulle relancere en række handelssites,
som hver især repræsenterede forlagets unikke brands.
Det drejede sig om følgende brands med tilhørende sites:
> Politikens Boghal
> Politikens Forlag
> Jyllandspostens Forlag
> Ekstra Bladets Forlag
> Forlaget Olivia
De primære målsætninger var at sikre, at informationer, flows og struktur skabte
en state-of-the art brugeroplevelse med nem adgang til at søge og købe bøger.
Derudover var det essentielt at skabe en unik brandoplevelse inden for én samlet
ramme, der kunne motivere brugerne til at bruge tid på det enkelte site og
– vigtigst - sikre deres tilbagevenden.
Vores konceptuelle fokus for løsningen har været at skabe de bedste forudsætninger
for kundernes søgning og køb af bøger herunder optimere på krydssalg og mersalg
på tværs af forlagene. Fokus har ligeledes været at skabe én løsning, hvor de enkelte
websites hænger sammen med deres avismæssige ophav, identitet og branding
universer.
De fem handelssites er udarbejdet efter en samlet skabelon, hvor grid og indholdssystemer
genbruges på tværs af de enkelte forlagssites.
Inden for disse rammer har 1508 udviklet en løsning, hvor forlagenes websites og
universer differentierer sig fra hinanden samtidig med, at rammerne for interaktion
er den samme. På den enkelte bog og forfatters niveau er der også arbejdet
med at skabe en oplevelse af et sammenhængende univers, hvor købsoplevelsen
suppleres med ekstra information og features.