Business as unusual

Nord investments

 

Udfordring

 
 

Hvordan positionerer du en ny investerings-service, der vil udfordre de store finansielle spillere?

 
 
 

Nord er en dansk fintech-startup, der tilbyder en datadreven investeringsservice med lave omkostninger. De hjælper dig med at investere i fonde med lave omkostninger og holder derefter dine investeringer ved lige. Resultatet er en bedre forrentet investering og lavere omkostninger, end de investeringsprodukter, som etablerede banker og investeringsforeninger tilbyder.

Nord kom til os for at få hjælp til at udvikle et investeringsbrand, der både visuelt og sprogligt adskiller sig fra de konventionelle aktører, og som understøtter deres fortælling.

Kontakt

Mikkel Jespersen
mje@1508.dk

 
 
 
 

KONCEPT

 
 
 

Det blev hurtigt tydeligt for os, at Nord er en virksomhed, der har et meget stærkt værdigrundlag, som alle medarbejderne brænder for og lever efter.

Firmaet blev stiftet som en reaktion på de høje priser, som mange investeringsforeninger og banker tager for at hjælpe private med at investere. Nord ville være ’den frække dreng i klassen’, der gør det let og billigt at investere - så alle kan være med – men uden at miste troværdigheden.

 
 
 
 

LØSNING

 
 
 

Virksomheden Nord hed Northholders, da vi indledte samarbejdet. Dette navn blev også udfordret i processen, da målgruppens oplevelse var, at det var for kompliceret og konstrueret. En kort navneproces ledte til navnet Nord – der i højere grad udstråler troværdighed, enkelhed og ægthed.

 

Denne brugerrettede iscenesættelse giver Nord en differentierende og bemærkelsesværdig tilstedeværelse i forhold til konkurrenterne i det konventionelle investeringsmarked. 

 
 

Websitet nord.investments fokuserer på at fortælle historien om Nord og deres investeringsform på en letforståelig måde. De svære finanstermer er pakket væk, og fortællingen er kommet i centrum, så alle kan være med.

 
 

EFFEKT

 
 

Efter Nord lancerede deres nye website, med det nye navn og den nye visuelle identitet, er det strømmet ind med kunder og opmærksomhed fra markedet. Konverteringsraten fra et besøg på websitet til et lead er steget med 25-30%.