Brand Experience Design

December
2015

På den første side i formålsbeskrivelsen for de fleste nye digitale løsninger står, at de skal servicere kunderne og skabe værdi. Men hvordan designer vi oplevelser, som inviterer til engagement og loyalitet, og som gør kunden til frivillig ambassadør for din ydelse eller dit produkt? Manglende overensstemmelse mellem brand og brugeroplevelse kan svække relationen mellem forretning og kunde eller mellem institution og bruger.

Omvendt kan en sammenhængende og excellent eksekveret brandoplevelse skabe enorm forretningsmæssig værdi. Alligevel designes digitale services og ydelser ofte uden et målrettet fokus på at integrere og udfolde brandfortælling og –strategi i oplevelsen på tværs af kanaler, kontaktpunkter og brugssituationer og uden klare metoder til at bære brandkonceptet sikkert gennem strategi, kreativ udvikling og eksekvering.

På denne Morgenbooster åbnede Hjørdis Thorborg, Brand Experience Designer i 1508, op for den vidunderlige verden af brand experience design.

Det er vores bud på en tilgang til at skabe mere engagerende designløsninger, hvor brandfortællingen integreres i den digitale oplevelse. Se eller gense boosteren, hvor Hjørdis med afsæt i en række udvalgte cases viser hvordan vi kombinerer elementer fra Experience Design, Value Proposition Design og Brand Utility for at skabe stærke løsninger. 

Oplægsholder

Hjørdis Thorborg

Brand Experience Designer