Design

Giv en oplevelse form.

 

Concept all the way

Om vi arbejder med sprint-metoder, Design Thinking eller designer til specifikke medier, går vi konceptuelt til værks. Det er vores overbevisning, at løsninger - uanset mål - beriges af stærke ideer og nytænkning. Derfor arbejder vi med koncepter i alt hvad vi designer.

How might we...

Designerens vigtigste rolle er at løse problemstillinger og kreere nytænkende løsninger, der taler til brugeren og motiverer til engagement. Det vigtigste værktøj er den simple sætning: How might we..."

Afhængig af hvor vi er i processen, griber vi til forskellige metoder - fra sketching og koncepter til visuel identitet og brand. Vores tilgang er, at digitalt design skal fungere, uanset om det tilgås fra desktop, tablet eller mobil. Den fulde oplevelse og mulighederne for at handle skal altid være til stede uanset device.

 

Identitet og Brand Experience Design

At gå sine egne veje er intet problem, så længe man ikke farer vild. Derfor skabes en stærk identitet på en autentisk fortælling, der både fungerer som pejlemærke for identitetens udfoldelse og fremadrettet sikrer en stærk og inspirerende relation mellem afsender og modtager.

I dag er der ingen virksomheder, der kan tåle at være kejseren uden klæder. Vær modig, skil dig ud og skab en distinkt og autentisk brand experience, der motiverer til deltagelse og følgeskab.

Service Design

I en verden, hvor det digitale i stigende grad er en del af fysiske produkter, med og uden skærme, bliver service design mere og mere centralt. Det handler om at kortlægge og designe den samlede brugeroplevelse, på tværs af produkter, interaktioner og touchpoints.

Sketching og prototype

Den hurtige sketch bruger vi til at formgive og fastholde ideer, hvor hastighed og fælles forståelse er vigtigt for processen. Vi skitserer i hånden og tester flow og ideer, før vi går videre med en mere detaljeret visualisering.

 

UX: User Experience Design

UX handler om at dokumentere information og flows - det giver en sammenhængende oplevelse for kunden gennem hele løsningen. Tit laver vi en slags visuel kravspecifikation i wireframes. På det seneste har vi arbejdet direkte i HTML - det giver et hurtigere resultat og gør os i stand til at vurdere UX designet på tværs af platforme.

Indholdsdesign

Den tekniske ramme definerer ikke løsningen i sig selv. Det gør indholdet derimod. Vi holder på, at indholdet skal definere løsningen - ikke omvendt. Det handler om Tone of Voice, SEO og Governance.

 
 

Responsive Design

Dagene hvor vi præsenterede noget indhold til desktopbrugere og noget andet til mobilbrugere er for længst talte. Vi har erkendt, at vi simpelthen ikke ved, hvad den enkelte bruger vil, baseret på deres brug af device. Eller rettere: Vi ved nu at brugere tilgår alle slags websites på alle typer devices, skærmstørrelser og platforme – på alle tidspunkter af døgnet.

Vi ved at navigation på mobile enheder ændrer radikalt på, hvordan et velfungerende website bør være konstrueret - og dette er vores udgangspunkt, uanset om det er en offentlig eller privat kunde, om det er et stort website eller et lille magasin.

Med vores responsive designtilgang fremtidssikrer du dine digitale løsninger. Vi samler website, tablet og mobil i én dynamisk løsning, der ikke blot er tilpasset de medier og skærmstørrelser, vi kender i dag. Den er også forberedt til de medier og devices, der udvikles i morgen.