Indsigt &
Research

Hvordan finder man ud af, hvad opgaven egentlig er?

 

The Perfect Brief

Vi bliver stillet mange opgaver. Om websites, mobilsites, identitetsdesign og digitale strategier. Nogle er lette, nogle er svære. De færreste beskriver klart, hvad problemet egentlig er.

Det perfekte brief definerer problemet, der skal løses. Nogle gange er det givet på forhånd. Andre gange må vi først finde ud af, hvad problemet egentlig er. Se om du kan spotte forskellen:

"Vi skal have et website. Der skal være nyheder på forsiden"

vs

"Vi skal have flere til at bruge vores produkt. Hvordan gør vi det?"

Er vi effektive nok? Kig i statistikken

Det er ikke usædvanligt, at vi støder på websites, hvor højst 2-3% af siderne faktisk benyttes. Resten bliver aldrig vist. 

Det er spild af ressourcer. Kostprisen for at oprette en enkelt side er typisk 1.500 kr. i ren produktionstid. Prøv at gang det med det antal sider, der har under 100 besøgende om året.

Derfor er opsætning af Analytics kernen i en forretningsbaseret service og et godt sted at hente viden om behov, og hvor indsatsen skal ligge fremover.

Find kundernes behov og 'Jobs-to-be-Done' med customer journey mapping

Kender du dine kunders behov og touchpoints med forretningen - eller er det mere baseret på en formodning? Lær dem at kende i detaljen - det er her, hvor vi skal levere værdi med relevante services og sammenhængende oplevelser. Det handler om at finde 'Jobs-to-be-Done' - altså de opgaver som kunden skal være i stand til at løse.

Hvordan hjælper vi forretningen?

Hvis vi skal hjælpe din forretning, skal vi kende den. Vi er storforbrugere af Alex Osterwalders "Business Model Canvas". Prøv den på dine kolleger og se, hvor mange forskellige bud de giver.

Nogle gange ligger det største problem i måden, du organiserer dig omkring dine digitale kanaler. På moderne dansk hedder det Governance. Vi oplever, at de bedste løsninger tager højde for organiseringen.

Hvordan ser vi ud i markedet?

Kender du det marked, du opererer i? Det ser ofte ganske anderledes ud digitalt i forhold til den fysiske verden. Kortlæg dine digitale kanaler i forhold til konkurrenterne og find ud af, hvor du tilbyder noget unikt.

Det er det, dine kunder kommer for og det, der får potentielle partnere til at linke til dig. Søgemaskineoptimering er ofte en del af svaret her.

Brug indsigten til at lave en digital strategi