Umbraco CMS

Som oftest det rette valg.

Kontakt

Peter Solow
Head of Development
pso@1508.dk

Hvilket cms skal man vælge?

Der er mange parametre at tage hensyn til, når du skal vælge hvilket CMS (Content Management System), der er det rette til dit nye website. Dine behov og præmisser kan fx omhandle:

  • Skalerbarhed
  • Integration med andre systemer
  • Segmenteret kommunikation
  • Udviklingstid
  • Licens, vedligeholdelse og andre omkostninger
  • Open Source vs. Closed Source
  • Redaktørvenlighed

Valget af CMS er centralt for din digitale strategi og forudsætningerne for at indfri dine KPI’er. I dag, i morgen og om fem år.

Dine behov dikterer valget

Vi er Umbraco- og Sitecore-certificerede, men udvikler også løsninger på andre platforme. Vores anbefaling af CMS sker altid ud fra en strategisk og teknisk vurdering af, hvilket system der bedst muligt indfrier dine behov og samtidig stemmer overens med forretningskritiske forhold som udviklingstid, vedligeholdelse og omkostninger.

Vores anbefaling vil som oftest være Umbraco. Vi har mange certificerede Umbraco-udviklere. Vi har udviklet alle tænkelige typer websites i Umbraco. Og vi er dybt engagerede i den aktive udvikling af nye plug-ins til Umbracos Open Source-community. Men derudover mener vi faktisk også, at Umbraco næsten altid er det rette valg.

Brugervenlig redaktørflade

Et simpelt og brugervenligt interface gør livet lettere for brugerne af dit website. Uden unødvendige distraktioner kan de fokusere på at løse den opgave, der har ledt dem til dit site. Konvertering stiger, dit site bliver en service.

Men hvorfor skulle dette være anderledes back-end? Umbraco er designet med fokus på at lette webredaktørernes daglige arbejde. Det handler om at kunne lade webredaktørerne fokusere på hvad brugerne ser - og ikke at skulle kæmpe med tekniske udfordringer for at kunne opbygge sider eller opdatere indholdet.

Hele pakken

Umbraco er baseret på Open Source-teknologi, hvor et velfungerende community af udviklere verden over bidrager med alle tænkelige og utænkelige plug-ins.

Den endeløse række af plug-ins gør enhver customisation mulig, uanset om behovet omhandler personalisering, geolocation, integration med CRM, Rich Media eller sociale medier - eller noget helt andet.

Dette gør, at Umbraco egner sig til alle typer sites, fra små kampagnesites til store koncernløsninger og e-commerce.

Og selv om Umbraco kan alt, er det overraskende let at arbejde med – både i det daglige arbejde som designer eller webredaktør, og når hele systemet skal opdateres til en ny version.

Ingen begrænsninger

Med overgangen til version 7 af Umbraco er der ikke længere nogen begrænsninger i forhold til design og navigation. Det er gode nyheder for designeren, for UX’eren og for dig, der har høje ambitioner for jeres digitale tilstedeværelse.

Umbraco giver dig nu fuld kontrol over design og mark-up, og du kan skræddersy løsningen præcis som ønsket, uden at skulle kompromittere med teknikken.

Bedre styring af dine mediefiler

Vi kender det. Billedbanken i dit CMS bliver overfyldt med forskellige versioneringer af dine billeder, i forskellige størrelser og beskæringer. 

I Umbraco er det let at overskue alle dine mediefiler - og systemet gør det muligt at beskære billederne let. Samtidig fungerer Umbracos billedhåndtering optimalt i forhold til responsivt design og behovet for forskellige billedvisninger på forskellige devices. 

Faktisk er selve redaktørfladen optimeret til mobil, så du kan rette tekst back-end eller integrere billeder i Mediebiblioteket direkte fra din telefon.