Er du vores UX-praktikant for efteråret?

1508 søger praktikanter til efterårssemestret 2021. Vi søger 2 praktikanter til vores UX Designteam, som brænder for den metodiske værktøjskasse inden for Design Thinking. (Applicants need to be fluent in both written and spoken Danish)

Posted: 5/4/2021

Application Deadline: 5/21/2021

Som UX-praktikant hos 1508 bliver du en del af de projektteams, som arbejder på kundevendte opgaver og interne projekter. Du vil arbejde sammen med kollegaer på tværs af fagligheder, som alle er passionerede omkring design og digitalisering.   

Du vil både få supporterende og styrende roller, i de projekter du bliver en del af, og vil generelt have et stort selvstændigt ansvar i din praktikperiode.

Din interesse, nysgerrighed og læringsmål vil tænkes ind i dine opgaver, men vi vil samtidig sikre, at du får et bredt og nuanceret billede af branchen og rollen som UX designer. Du vil komme rundt om opgaver som:

  • Indsamle og analysere brugerindsigt
  • Prototype og teste løsninger
  • Afholde og deltage i workshops
  • Håndtere dialog med kunder og samarbejdspartnere
  • Bygge bro mellem visuelt design, funktionelt design og teknisk udvikling 

Praktikaftalen løber fra september til december, og du får en månedlig praktikløn på 5.000, gratis frokost og alle de øvrige goder, som 1508’ere har adgang til. Det er fredagsbarer og andre sociale begivenheder, deltagelse på vores interne faglige events og træningssessioner.

Vi forventer, at du kan arbejde fuldtid i hele praktikperioden.

Hvem er du 

Du er startet eller skal til at starte din kandidatuddannelse med relevans inden for UX Design. Gennem din uddannelse eller ved egen interesse, har du fået et kendskab til eller erfaring med værktøjer som Figma/Sketch, Photoshop og NoCode-tools (Adalo, Squarespace etc.). 

Du føler dig godt tilpas med både at arbejde i skiftende teams og selvstændigt. Og så er du sulten efter at lære nye ting, men tør også udfordre os med dine perspektiver og erfaringer. 

Om 1508 

Vi er to virksomheder, 1508 og Strømlin, der er samlet i 1508 Group. Vi er knap 50 mennesker, der i godt 20 år har arbejdet i krydsfeltet mellem design, forretning og teknologi. Vores kunder tæller bl.a.  store internationale virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og Ikano Bank/IKEA men også mindre organisationer og virksomheder som bl.a. SMK, Finansforbundet og Digital Hub Denmark.

Vi bor i skønne lokaler på Christianshavn. Og du kan tjekke det hele ud her på vores hjemmeside.

Sådan søger du 

Send din ansøgning og CV til job@1508.dk

Vi forventer at holde samtaler i slutningen af maj og ansætte derefter.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte vores praktikansvarlige, Kristian Ohm på tlf. 2729 0470 eller kpr@1508.dk.

Ansøg til job@1508.dk